Forside Bestyrelse Vedtægter Husorden Praktisk



Praktiske oplysninger om at bo i Broholms Have

Nye beboere modtager ejerforeningens vedtægter og vores husorden. De to dokumenter er grundlag for vores fredelige sameksistens i de to opgange Broholms Alle 20 og 22. Vi lægger vægt på det gode naboskab og på at hjælpes om en del af opgaverne for at holde de faste udgifter nede.

Hermed lidt om de praktiske forhold ved at bo her:

Tørrekælder under begge opgange, fyrkælder under nr. 22 og to cykelrum med indgang fra bagsiden af huset.

I cykel- og fyrkælder er der haveredskaber, grill samt lager af el-pærer, maling og andre ting til husets fællesarealer. Køber man ting til fælles brug (efter aftale med bestyrelsen), sættes de her. Der må IKKE sættes private møbler, gamle køleskabe, legetøj eller planter til vinterdvale på fællesarealerne.

Haven med havemøbler, gyngestativ etc. er til fri afbenyttelse – og fælles vedligeholdelse (ud over det grundlæggende arbejde, som foretages af havemanden). Brug haven – og tag hensyn til hinanden.

Parkering: Der må ikke parkeres andre steder end foran garagerne.

Der er fælles grill i cykelkælderen, og ejendommen har et festtelt på 4 x 6 meter, som kan bruges efter aftale. Teltet skal stilles op i bunden af haven (ved æbletræet).

Der er toilet ved indgangen til fyrkælderen. Husk rengøring efter fest.

Tag hensyn: Husk at advare med en seddel i opgangene i god tid, hvis du skal holde fest – og trods advarslen skal der være ro kl. 22.30 på hverdage og 23.30 i weekenden.

Hvis du griller på altanen, så husk at tage hensyn til naboerne – og pas på brandfaren!

Vi holder havedag to gange om året og får haven gjort klar til sommer eller vinter. Ved disse dage bedes alle bidrage efter evne. Og vi holder som regel sommerfest i slutningen af august.

Havemanden Stefan Pokorni tager sig af græsslåning, lugning, hækkeklipning, snerydning, saltning og udskiftning af affaldssække. Resten ordner vi selv – efter lyst og aftale. Stefan kan hyres til løse opgaver efter aftale, tlf. 40 94 09 00

Huset bruger i øvrigt disse håndværkere, som beboerne også kan bruge privat:
Elektriker Erik Fisker 39 56 14 20 eller www.fisker-el.dk
Murer Jens Nørager 39 63 00 95
Tømrer Michael Støvring 40 13 46 32
VVS-mand Brian Mankov 44 91 46 36 og 21 66 72 86